
”Martin Luthers opfattelse af kirken” - studiekreds om Luthers syn på kirke, tro og embede
Er kirken andet og mere end en synlig størrelse?
Hvad er forholdet mellem tro og gerninger?
Hvad er præsteembedets indhold og begrundelse?
Spørgsmål som disse - eller Luthers syn på kirkens væsen, troen og det kirkelige
embede - er det, vi vil beskæftige os med i denne studiekreds, der tager afsæt i min prisopgavebesvarelse fra 2017: "En undersøgelse af Martin Luthers kirkeforståelse
1517-1525".
Der er i udgangspunktet ikke tale om let tilgængelige emner, men ved en grundig introduktion til hvert emne, repræsentative teksteksempler fra Luthers egne værker i oversættelse samt løbende drøftelse af indholdet i fællesskab med andre i menigheden, er jeg sikker på, vi kan få en spædende og givende studiekreds etableret.
Alle med interesse for Martin Luther, og den enorme betydning hans tanker har haft - og har - for dansk kirketradition, skal være så velkomne i sognehuset.
Vi begynder fredag d. 10. februar kl. 10-12 og fortsætter flg. fredage:
10.februar: Luthers historiske og teologiske kontekst
10.marts: Kirkens væsen
21.april: Troen
19.maj: Det kirkelige embede
2.juni : Afslutningsfrokost
Det er gratis at deltage. Kaffe og ostemad ’koster’ kr. 50,-
(som vil blive brugt på en afslutningsfrokost d. 2. juni).
Vel mødt
Mathias Harding