Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

AFLYST - Fredagsforedrag ved Lisbeth Weitemeyer

JAN
08

AFLYST - Fredagsforedrag ved Lisbeth Weitemeyer


Dato Fredag d. 8. januar 2021, Kl. 14:30 til kl. 16:30
Sted l, Bolbrovej 10, 2960 Rungsted Kyst
Pris
Gratis adgang
AFLYST - Fredagsforedrag ved Lisbeth Weitemeyer

Genforeningens kvindeskikkelser – de satte præg på 1920

Da Christian X red over den slettede grænse ved Frederikshøj Kro ved Tarps den 10. juli 1920 på hesten Malgre Touts og løftede den lille Johanne op på hesten, var det den endelige markering af et genforenet Danmark.

I foredraget skal vi høre om både det daglige kvindeliv og vilkår og nogle af tidens markante kvindeskikkelsers påvirkninger indenfor bl.a. kunst og kultur. Hvem var tidens idealer, hvem var toneangivende og bærende af nye strømninger, og hvordan var deres kamp for at udøve deres kunst og få taletid i et mandsdomineret samfund, hvor kvinderne kun fem år tidligere havde fået stemmeret, hvor tiderne skiftede, og bl.a. højskolerne for alvor fik betydning for den almendannende og faglige dygtiggørelse af unge kvinder i slipstrømmen af Det Moderne Gennembrud.

1. verdenskrig var forbi. For de fleste blev dens rædsler glemt, men mange glemte aldrig bragene fra granaterne og skrigene fra de lemlæstede og døende kammerater. Nogle kom hjem med ar på sjæl og krop, andre kom aldrig hjem. Hvem var Hanne, Birgit og Ellen? En kone, kæreste eller en datter? De er her ikke mere, men vi har deres breve og deres historier. Derfor er de også med i fortællingen om genforeningens kvinde- skikkelser.

Et indsigtsfuldt og bevægende foredrag om et stykke markant danmarkshistorie.

 Gratis foredrag og kaffebord i Sognehuset.

HUSK TILMELDING!