Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sognefrokost & Foredrag ved Martin Schwarts Lausten

OKT
10

Sognefrokost & Foredrag ved Martin Schwarts Lausten


Dato Søndag d. 10. oktober 2021, Kl. 11:30 til kl. 14:15
Sted Bolbrovej 10, 2960 Rungsted Kyst, Bolbrovej 10, 2960 Rungsted Kyst
Pris
kr. 100.00
Sognefrokost & Foredrag ved Martin Schwarts Lausten

Genforeningen i 1920 - kirkens problemer

Blandt de mange politiske og kulturelle problemer ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 var de kirkelige. Kunne tysk uddannede præster bare fortsætte nu som danske? Det løste man på en direkte og dramatisk måde. Med afstemninger og ”genopdragelseskursus”. Gudstjenesterne og hele kirkelivet skulle nu tilpasses Folkekirken. Hvordan foregik denne ”kirkelige integration”, hvis følger stadig kan ses?

Foredragsholderens morfar Martin Schwarz (1872-1940) var præst i landsdelen og gjorde denne rejse med.

Morfaderen var teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I foredraget berettes om hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme.

Pris for foredrag og frokost kr. 100. Betales på dagen med kontanter eller MobilePay. Tilmelding fra 12. september til 4. oktober.