Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Onsdagsandagt

Aftenandagt hver onsdag kl. 17.30

Lyset tager til, og vi går frem mod lysere tider!
Derfor genoptager vi Aftenandagten om onsdagen kl. 17.30
Kirken er åben fra 17.00, og det store lys, Kristus-lyset, i midten af lysgloben er tændt.
Du kan gå stille ind og tænde et lys, inden du finder en plads og sætter dig til rette.

Andagten er en pause i skumringstimen her i vinterhalvåret.
Den giver et rum til at nyde musik og sang, til fordybelse og eftertanke - og til bare at være stille.
Et rum, hvor man kan være sig selv i fællesskab med andre.
Organisten spiller præ- og postludium på flyglet, og vi synger salmer til tiden.

Præsten læser en kort bibeltekst og reflekterer i nogle minutter over tekstens betydning.
Efter en bøn er der stilhed, og vi beder Fadervor i fællesskab.

Husk tilmelding.