Rungsted november 2018
Til alle bedemænd med bisættelser/begravelser i Rungsted Kirke.
For at der ikke skal opstå forvirring i forhold til rollefordelingen mellem bedemand og kirketjener kommer her lidt information om, hvilke opgaver vores kirketjenere er behjælpelige med.
- Bedemanden kontakter kirketjeneren på telefon 40 32 60 84 for aftale om kisteankomst.
- Kirketjeneren kører katafalken frem og lægger slisken på trappen.
- Bedemænd sætter katafalk med kiste i Kirken.
- Kisten kan under normale omstændigheder ikke åbnes i kirken. Om der foreligger særlige omstændigheder, og i så fald hvordan, afgøres af den præst, som står for handlingen.
- Kirken pyntes efter kirketjenernes anvisning.
- Når rustvognen efter endt bisættelse/begravelse er kørt med kisten, afhentes alle blomster af en bedemand/medhjælper. Et ønske om andet tidsforløb, kan kun ske efter forudgående aftale med kirketjeneren.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med alle.
Mange hilsner, Rungsted Menighedsråd