Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Aktiviteter med tilmelding

”Under Guds ord”
Studiekreds om kirke og kristendom
fredag 25. november kl. 10.00 i Rungsted Sognehus

Med afsæt i og inspiration fra tidsskriftet ’Under Guds ord’, skrevet af landets ypperste teologer - som udkom i Danmark i årene fra 1940 og frem til år 2000 - vil vi i denne studiekreds beskæftige os med kirke og  kristendom. Med emner, som kommer vidt omkring, lige fra læren om vore sakramenter, over kirkehistoriske emner som kirkens bekendelsesskrifter, salmer og ritualer – men vi vil også se nærmere på emner som konfirmation, bøn, ægteskab, begravelse/bisættelse, evigt liv, kald og stand, arvesynd, retfærdiggørelse ved tro m.m. Emner for enhver med interesse for kirke og kristendom, som er gode at tale om og drøfte indholdet af i fællesskab med andre i menigheden.

Det er gratis at deltage. Kaffe og ostemad ’koster’ kr. 50,- (som vil blive brugt på en afslutningsmiddag, tirsdag den 13. december kl. 18.30).

Vel mødt
Hans-Henrik Nissen

Tilmelding - klik HER

 

Før søndagen
Tirsdag d. 6. december kl. 11.00 i Sognehuset

Kig indenfor i ’prædikeriet’ og få et indblik i arbejdet med gudstjenestens råmateriale: tekster, teologi og tradition.
Hvad ville bibelforfatterne sige, og hvad kan deres tekster betyde for os i dag?
Hvilke salmer skal vi synge og hvorfor?
Hvordan kan vi gå i dialog, finde mening og hente livsbekræftelse i de oplæg, som traditionen giver os?
Dorte Fabrin Beltoft præsenterer søndagens tekster, fortæller om de teologiske temaer og fremlægger og motiverer salmevalget. Det er et åbent og stående tilbud, og man binder sig ikke til at komme hver eneste gang. 

Sognepræst
Dorte Fabrin Beltoft 

Tilmelding - klik HER

 

Glade jul, dejlige jul……
Julemøde i Sognehuset
fredag 9. december kl. 14.30 - 16.30

Vi vil samle os i Rungsted Sognehus om et festligt kaffebord med juleknas og godter, glæde os over juletræet i al sin glans og spille bankospil.

Vi glæder os til at se Dig!
Hjertelig velkommen

Tilmelding - klik HER