Fredagsstudiekreds

Efterårets Fredagsstudiekreds
i Sognehuset, Bolbrovej 10B


Det er særligt to store personligheder i 1800-tallets Danmark, der kom til at præge folkekirken, som vi kender den i dag. Det er præsten og salmedigteren N. F. S. Grundtvig og hans mindre kendte fætter J. P. Mynster, der var biskop i København. Begge var aktive i kirkedebatterne dengang. flest overskyggede deres uenighed – og personlige fjendskab – for enighed om målet: at skabe de bedste rammer for kristendom og kirke liv i Danmark.
Kirkehistoriker Jens Rasmussens bog om de to skikkelser Grundtvig og Mynster, fætre og fjender fra 2023, er mit afsæt for at føre os igennem nogle af de spørgsmål som optog datiden og de to skikkelser. Nogen har måske har set de to portrætteret i DRs miniserie om Grundtvig.

Spørgsmålene, som var til debat dengang, bibeloversættelser, dåbsritualet, gudstjenestens liturgi og læsninger og folkekirkemedlemskab, er til debat nu igen.

Fredag den 6. september:
Hvilke principper skal gælde for en ny Bibel-oversættelse? Hvorfra kommer tekstrækkerne, som vi læser efter hver søn- og helligdage.


Fredag den 25. oktober:

Dåben, dåbsritualet og trosbekendelsen.


Fredag den 29. november:

Fra enevælde, ensretning og kirketugt til grundlov, folkekirke og (relativ) frihed.

Det er spørgsmålene, som skal danne den røde tråd igennem de tre møder i fredagsstudiekredsen i efteråret.

Vi mødes i Sognehuset på Bolbrovej 10A, kl. 10.00 – 12.00.

Midtvejs nyder vi en kop kaffe og lidt brød og den sidste gang fredag den 29. november, spiser vi frokost sammen og ønsker hinanden god advent
og god jul.

Pris for brød og afslutningsfrokosten er 50,- kr.

Vel mødt
Dorte Fabrin Beltoft