Foredrag foråret 2025

Jørgen Sejergaard

Fredag 10. januar kl. 14 - 16 

Overraskelser i historien om statensIsraels tilblivelse

Staten Israel og det jødiske folk er hele tiden til debat, og når der er krig, hagler kritikken ned over Israel, hvis tilblivelse i 1948 mange anser som en bodshandling for holocaust og et udtryk for vestlig kolonisering og undertrykkelse af palæstinenserne. Dykker man ned i historien, kommer et andet og mere nuanceret billede frem, ikke mindst om folkeretten, som længe før Anden Verdenskrig lovede jøderne et hjemland i Palæstina.

UDSOLGT DESVÆRRE

Jørgen Sejergaard er sognepræst i Karlebo Sogn. Han er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet

undefined

Thue Damgaard Kjærhus er sønderjyde og dansk højskolemand, forfatter og debattør.

Tilmelding her

 

Thue Kjærhus
(foredrag + sognefrokost 100 kr.)

Søndag 23. februar
kl. 11 - 14 

Hannah Arendt og ondskab

Ondskabens banalitet er et begreb, som filosoffen Hannah Arendt (1906-1975) lånte hos sin ven, filosoffen og psykologen, Karl Jaspers. Ondskabens banalitet er kendetegnet ved fraværet af det dæmoniske. Arendt opfattede SS-officeren Adolf Eichmann, der i 1960-61 blev retsforfulgt og dømt til døden i Jerusalem, som et overfladisk gennemsnitligt moderne menneske. Arendt skriver i ét af sine hovedværker Åndens liv:  ”Der var intet ved ham (Eichmann, red. TK. ), som tydede på faste ideologiske overbevisninger eller onde bevæggrunde; det eneste bemærkelsesværdige ved hans tidligere måde at være på og også ved hans nuværende i retten og i de forudgående politiforhør var noget rent negativt: ikke dumhed, men tankeløshed.” Foruden Eichmann og ondskabens banalitet beskriver Arendt i sit andet hovedværk Det totalitære samfundssystem to andre ondskabsbegreber nemlig ondskabens radikalitet og den totalitære ondskab. Alle tre begreber for ondskab blev ifølge Arendt udfoldet i nazismen.

 

Sandra Kastfelt

Fredag 7. marts kl. 14 - 16

Den kristne billedverden

I kristendommens tidligste tid blev der skrevet breve, salmer, prædikener og evangelier, men først omkring år 200 kom en billedverden langsomt frem som enkle dekorationer på personlige brugsgenstande som ringe, skåle og olielamper. De kristne overtog motiver fra samtidens mangfoldige billedunivers som fugle og hyrder, skibe, fisk og små figurer af personer med armene løftet i bøn. Elskede motiver fik en ny og dybere mening og blev til trosbilleder. Efterhånden blev de dekorative småmotiver til udsmykninger på gravvægge, og i de ældste kirkerum og i midten af 200-tallet dukkede de første spæde billeder af Jesus op dybt i katakombernes fugtige mørke. Da kejser Konstantin i det tidlige 300-tal gjorde kristendommen til en anerkendt religion, var en rig billedverden klar til at blomstre i 300-tallets store kirkebyggerier.

Sandra Kastfelt er sognepræst i Mariendal Kirke på Frederiksberg og BA i kunsthistorie.

 

Torben Wahlstrøm 

Fredag 4. april kl. 11 - 14 

Nils Holgersen

Måske husker du Selma Lagerlöfs vidunderlige historie om drengen Nils, der sammen med en flok vildgæs fløj hele vejen fra Skåne til Lapland. Nu kommer han en tur forbi Rungsted Sognehus sammen med sangskriveren og fortælleren Torben Wahlstrøm.

Tilmelding her

 

Henning Hansen

Fredag 2. maj kl. 11 - 14 

STORM P

Fra kvist til kælder – om at undre sig nedefra med Storm P.

Filosof og dansk humors ypperlige gesandt. Vi skal høre vanvittige historier og anekdoter om multikunstneren og mennesket Storm P. Han udviste mildhed og kærlighed mod alt og alle, og vi skylder ham rigtig meget. Han gjorde livet lidt lettere at leve ved at vise os dagligdagen og vores skavanker på en elskværdig måde og derved gøre det lidt nemmere at le af os selv.

Tilmelding her