Studiekredse i foråret 2025

Læsekreds om Paulus
og hans breve

tirsdage; 14. januar, 28. januar,

4. februar og den 18. februar

 

kl. 11-12.30

”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.” 1. Kor 13,13.

 

Det er nok et af de mest yndede bibelcitater, og det er fra Paulus’ brev til menigheden i Korinth, fra omkring år 55. Paulus er kendt som den første kristne teolog og han er ophavsmand til de ældste kilder, vi har, til hvad kristustro er. I læsekredsen dykker vi i fællesskab ned i nogle af kerne-stederne i Paulus’ breve og taler om, hvad de betyder.

Læsekreds med sognepræst Dorte Fabrin Beltoft

Tilmelding
Læselreds om Paulus og hans breve

Paulus. Af den nederlandske maler Rembrandt.1633. Kunsthistorisches Museum Wien.

Før søndagen

tirsdage 25. februar og 18. marts ’Før fasten’ og 8. april ’Før Påsken’.

 

kl. 11-12.30

Kig indenfor til ’Før søndagen’ og få et indblik i arbejdet med gudstjenestens råmateriale:

Hvad bibelforfatterne ville sige, og hvad deres tekster kan betyde for os i dag? Hvilke salmer vi skal synge og hvorfor? Hvordan kan vi gå i dialog, finde mening og hente livsbekræftelse i de oplæg, som traditionen giver os?

Før søndagen sognepræst Dorte Fabrin Beltoft 

 

STUDIEKREDS OM FADERVOR

I foråret 2025 skal vi dykke ned i

kristendommens ældste bøn: Fadervor

Det var den bøn Jesus lærte sine disciple at bede,

og netop dén bøn har lige siden været kristendommens grundbøn; den bøn,

der på bedste vis bevidner og indkredser,

hvad kristen tro og bøn går ud på.

fredage: 14. marts, 28. marts og 25. april kl. 10 - 12

Filmvisning den sidste gang.

Studiekredsen ledes af sognepræst

Mathias Harding

Tilmelding Button Text